Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) standser endegyldigt planer om udrejsecenter for kriminelle udlændinge på Lindholm.

Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en email.

- Det er ret dyrt at sejle kriminelle udlændinge i pendulfart mellem Lindholm og fastlandet. En overnatning på øen koster det samme som en overnatning på et luksushotel.

- Men får det flere til at rejse hjem? Næppe. Det er penge ud af vinduet. Nu går vi i gang med at finde en billigere løsning. Kriminelle udlændinge er ikke velkommen i Danmark. De skal rejse hjem.

- Jeg er klar til at gå meget langt for at sikre det. Men det skal være politik, hvor vi bruger pengene fornuftigt, skriver Mattias Tesfaye i samme email.

Ifølge ministeriet ville de forventede årlige udgifter per person på Lindholm være på en million kroner mod for nuværende 300.000 på eksisterende udrejsecentre.

Regeringen vil nu søge andre løsninger end Lindholm, når det kommer til kriminelle, udviste udlændinge.

Rygterne svirrede i begyndelsen af 2014. Først på Christiansborgs gange og siden også i avisernes spalter: Var statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på vej til at lande en EU-toppost i Bruxelles?

Det næste naturlige spørgsmål meldte sig så på banen: Hvem skulle i givet fald så være statsminister herhjemme? Daværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, blev af mange betragtet som en slags ukronet kronprinsesse.

Men både udenfor og helt inde i hjertet af Socialdemokratiet blev der spekuleret kraftigt i, om Thorning kunne finde på at udpege finansminister Bjarne Corydon som sin afløser - ligesom da Jens Otto Krag i 1972 til alles overraskelse overlod både statsminister- og formandspost til Anker Jørgensen.

Det ville Mette Frederiksens fløj for alt i verden undgå, og derfor bad de støttepartiet Enhedslisten om hjælp til at forhindre scenariet, kan man læse i bogen "Det hærdede stål - Historien om Enhedslistens første 25 år i Folketinget" af forfatter Kim Kristensen.

Tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Pelle Dragsted bekræfter, at Mette Frederiksens folk tilbage i 2014 bad om Enhedslistens hjælp til at undgå, at Helle Thorning-Schmidt ville overdrage statsministerposten til Bjarne Corydon. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

- Vi hjalp socialdemokraterne, fordi vi havde en fælles interesse – og sådan set også fordi det ville være det eneste demokratisk rimelige.

Som støtteparti havde Enhedslisten haft alvorlige armlægninger med Bjarne Corydon som finansminister, og Pelle Dragsted og co. var derfor på ingen måde interesserede i at se ham i Statsministeriet.

- Det er også velkendt, at der inden for Socialdemokratiet var en stærk opposition mod Corydon og Thorning. Og vi fik så nogle henvendelser om, hvorvidt vi ville kunne bidrage til at sikre, at man ikke bare udnævnte Corydon til statsminister uden en ny dronningerunde, siger Pelle Dragsted.

EL: Ja, vi hjælp Mette Frederiksen i kampen mod Corydon

Så Mette Frederiksens folk ringer til dig. Hvad siger de?

- De siger, om vi er opmærksomme på, at der kan blive lavet et regeringsskifte uden en dronningerunde, hvis vi ikke meget eksplicit gør opmærksom på, at vi ønsker en dronningerunde. Og at et sådant regeringsskifte uden en dronningerunde kan føre til, at vores hovedmodstander i regeringen – nemlig Bjarne Cordyon – pludselig kan blive statsminister, siger Pelle Dragsted.

En regering kan godt skifte statsminister, hvis dronningen har den opfattelse, at der ikke vil være flertal imod denne regering. Men hvis Enhedslisten med de afgørende mandater krævede en dronningerunde, hvor partiet ikke ville støtte en statsminister, der ikke havde opbakning i sit eget parti, var der blokeret for Corydon.

- Vi meldte offentligt ud, at hvis Thorning ryger derned (til EU, red.), så vil vi kræve en dronningerunde, fordi vi vil være helt sikre på, at en ny socialdemokratisk statsminister har opbakning i sit parti, siger Pelle Dragsted.

Så du hjælper Mette Frederiksen i kampen mod Corydon?

- Ja, det gør vi. Fordi der er en fælles interesse – både politisk, fordi vi ikke var særligt interesserede i, at Corydon skulle blive statsminister – men også et demokratisk hensyn til, at en socialdemokratisk statsminister gerne også skulle have opbakning i det socialdemokratiske bagland.

Hvem af Mette Frederiksens folk var det, der ringede til dig?

- Det må mine memoirer, når jeg engang når den gråhårede alder, afsløre.

Det der med at gå til et andet parti for at forhindre en af ens egne i at blive formand, er det ikke femtekolonne-virksomhed?

- Det må du jo snakke med socialdemokraterne om. Det er jo ret åbenlyst, at de havde en fuldstændig argumentresistent ledelse, der kørte henover sit eget bagland.

Corydon: Jeg havde ingen ambition om at blive statsminister

Bjarne Corydon, der ligesom Pelle Dragsted også har forladt dansk politik, kan da godt se, at det "journalistisk set er en god historie". Hvis den vel at mærke holder, understreger han.

Bjarne Corydon er i dag ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på dagbladet Børsen. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

- Jeg ved jo i sagens natur ikke, om den er rigtig. Og i givet fald, så kunne man da have sparet sig ulejligheden, eftersom jeg ikke havde nogen ambition om at blive statsminister, siger Bjarne Corydon og tilføjer:

- Man må konstatere, at Socialdemokratiet har bevæget sig tættere på Enhedslisten end nogensinde tidligere i historien. Så samarbejdet blev da i hvert fald til noget på et tidspunkt.

Samarbejdet mellem Enhedslisten og Socialdemokratiet har vel aldrig været tættere, end hvis man har involveret Enhedslisten i en magtkamp i Socialdemokratiet?

- Det ved jeg jo ikke, om man har. Det må de eventuelt involverede svare på. Men vi kan se nu, at Socialdemokratiet er godt og grundigt vævet sammen med Enhedslisten. Så de har da fået hinanden til sidst i hvert fald, siger Bjarne Corydon.

Mette Frederiksen, der jo som bekendt endte i Statsministeriet - også uden at Enhedslisten behøvede spænde ben for Corydon - har ikke ønsket at kommentere sagen.

Du kan lytte til hele dagens udsendelse af Slotsholmen herunder. Interviewet med Pelle Dragsted starter cirka 45 minutter inde i programmet.

Line begyndte i 2012 at hoste, men hendes forældre stillede ikke de store spørgsmålstegn ved det.

Det var først, da hun begyndte at blive blå i hovedet og på læberne, at hendes mor, Heidi Dalby, blev klar over, at der var noget galt.

Hun tog flere gange til lægen med Line, men hun oplevede at blive mødt af læger, der ikke tog det alvorligt, når hun fortalte, at hun frygtede, der var tale om kighoste.

Line blev indlagt på sygehuset, efter lægerne fandt ud af, hun led af kighoste. (Foto: (privatfoto))

I år er der til og med august påvist over 1.300 tilfælde af sygdommen, hvilket er mere end i 2017 og 2018 tilsammen.

Det var da også det, en garvet sygeplejerske fandt ud af, at den dengang fem uger gamle Line fejlede, da Heidi Dalby i desperation kørte datteren til sygehuset i Herning.

- Sygeplejersken var godt klar over, hvad der var galt. Vi blev indlagt bag dobbeltisolerede døre med døgnvagt på i godt tre døgn, og heldigvis kom Line ud på den anden side, siger hun.

Line kan stadig mærke eftervirkningerne

Da Line var blevet behandlet for sin kighoste og efterfølgende udskrevet fra sygehuset, var det ikke kun med lettelsens suk fra familiens side.

- Vi blev først klar over, hvor slemt det var, da vi blev udskrevet, fortæller Heidi Dalby og uddyber:

- Sygeplejersken kom og sagde ordret, at hun var lykkelig over, vi alle kunne tage hjem. For det havde hun ikke regnet med, da vi kom, fordi Line var så medtaget.

Forløbet har dog haft konsekvenser for den i dag syvårige Line, som stadig har gener efter den kighoste, hun blev ramt af som nyfødt.

- Hver eneste gang nogen har været syg, har Line været syg gange tre, så vi har haft meget sygdom inde på livet, siger Heidi Dalby.

Hun fortæller yderligere, at lægerne ikke er i tvivl om, at der er tale om eftervirkninger af infektionen.

Ekstra farligt for små børn

Børn under toårsalderen er særligt udsatte, når det kommer til at bekæmpe den smitsomme kighoste.

Det er de godt klar over i Troldhede Børnehus i Vestjylland, hvor i alt otte børn har været ramt siden juni måned.

Derfor tog de ansatte straks affære, da en mor fortalte, at familien havde mistanke om kighoste, fortæller leder Susanne Jørgensen.

- Vi informerede dem med det samme omkring det og tog kontakt til småbørnsfamilierne, siger hun.

Det var ellers ikke en infektion, de havde forventet at stifte bekendskab med, da hun hørte om det første tilfælde.

- Jeg blev overrasket, fordi kighoste er ikke noget, vi hører om i det daglige. Vi troede ikke, vi havde det i børnehuset, siger Susanne Jørgensen.

Opfordrer til vaccinationer

Fordi kighoste netop er farligt for små børn, opfordrer Statens Serum Institut til, at forældre er ekstra opmærksomme på, at små børn bliver vaccineret til tiden.

Det samme gør Heidi Dalby, der gik til tasterne, efter det blev meldt ud, at der var tale om en epidemi.

Hun skrev et opslag på Facebook om, at det er vigtigt, forældre sørger for at vaccinere deres børn.

For det kan have store konsekvenser for andre end forældrenes egne børn, hvis ikke de får det gjort, mener hun.

- Det er fint nok, man tager beslutninger på sit eget barns vegne. Men man skal også overveje de konsekvenser, det har, for man træffer også en beslutning på alle andres vegne, siger Heidi Dalby.

Argument om social slagside holder ikke

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke er der dog en årsag til, at man ikke ønsker at hæve prisen på en pakke cigaretter yderligere.

- Når vi foreslår at lægge prisen her, er det, fordi vi også lytter til Rådet for Socialt Udsatte, der siger, at der altså også er en social slagside her.

Mennesker, der ikke bare kan stoppe med at ryge, og for hvem livet er svært, siger ministeren.

- Vi risikerer at slå bunden ud af deres pensioner – for de har så ikke råd til at købe den medicin, det tøj og den mad, de har brug for i deres hverdag. Det er bedst for alle at stoppe, men vi har også et socialt hensyn at tage.

Men den køber Jesper Fisker fra Kræftens Bekæmpelse ikke.

- Vi har lavet undersøgelser blandt socialt udsatte, der viser, at de har et ligeså stort ønske om at stoppe med at ryge som alle andre. Så er jeg med på, det kan have en økonomisk konsekvens for nogle grupper, men så må man jo finde en måde at kompensere dem, hvis man vil det politisk – det kan godt lade sig gøre, for det har man kunne gøre på andre områder. Så må man løse socialpolitikken et andet sted og holde fast i, at af hensyn til børn og unge skal prisen altså op.

Morten Grønbæk henviser til en artikel bragt i det videnskabelige tidskrift The Lancet, som videnskab.dk har omtalt, hvor forskerne mener, at højere priser på for eksempel cigaretter, faktisk kommer de fattigste til gode.

- Så regeringens argument holder altså ikke, siger han.

Yes, det er godt

Der er dog også gode takter i regeringens handleplan, understreger Jesper Fisker.

-Da jeg startede med at læse initiativerne, tænkte jeg ”yes, det er godt”, for der er mange af de ting, som vi har argumenteret for i mange år - kedelige grå pakker, de skal væk under disken, røgfri skoletid og så videre. Mange af de ting, som vi har kæmpet for, og som vi ved virker, de er med.

Men Jesper Fisker vender igen tilbage til prisstigningen på de 10 kroner.

- Der mangler en kobling til en markant højere pris, fordi det vil få det hele til at virke endnu bedre. Jeg så jo den her plan være næsten helstøbt, hvis man fik prisen op på 60 kroner per pakke og så senere videre op på 90 kroner.

Morten Grønbæk fra SFI påpeger, at ligesom en prisstigning ikke kan stå alene, kan de andre initiativer heller ikke.

- Vi får ikke det fulde udbytte ud af de gode initiativer. Med en højere pris ville indsatsen få et ordentligt spark, men nu vil der stadig være et vigtigt instrument, vi ikke drejer på, siger han.

De 10 nye deltagere er klar til at dyste om titlen som Danmarks bedste amatørbager, når 'Den store bagedyst' er tilbage på DR1 lørdag 5. oktober.

- Der er 10 nye deltagere og derfor også 10 nye spændende og forskellige personligheder, som seerne skal lære at kende igennem programmerne. Samtidig har vi været i udviklingsværkstedet og fundet på nye temaer og udfordringer, som kan give spænding og udfordre alle, siger Søren Olsen, der er redaktør på DR1-seermagneten.

Deltagerne kommer fra hele landet og har hver sin helt forskellige baggrund. De spænder lige fra en frisør i Aalborg til en gymnasieelev i Hørsholm. Yngste deltager er 17 år, ældste er 59.

Du kan lære alle deltagerne bedre at kende her.